Pensionsberegner

Pensionsberegneren viser, hvordan din pensionskapital vokser med månedlige bidrag til en given forrentning, og hvor meget du kan hæve hver måned efter pensioneringen. Den arbejder i to tilstande: opsparing og udbetalinger, med et diagram over væksten år for år. Beregningen sker øjeblikkeligt på din enhed.

Sådan bruger du beregneren

Vælg en tilstand. «Opsparing»: indtast din alder, den planlagte pensionsalder, det månedlige bidrag, det allerede opsparede beløb og det forventede afkast. Beregneren viser kapitalen ved pensionering, hvor meget du selv indbetaler, hvor meget der vokser i renter, og et diagram pr. år. «Udbetalinger»: indtast den opsparede kapital, udbetalingsperioden og afkastet af restbeløbet — den beregner den månedlige ydelse og det samlede beløb. For at planlægge i nutidige penge skal du trække den forventede inflation fra afkastet.

Sådan vokser pensionskapitalen

Kapitalen vokser med renters rente: Hvert månedlige bidrag afkaster renter, og renterne begynder at afkaste nye renter — væksten accelererer med tiden. Beregneren bruger formlen for en annuitets fremtidige værdi: FV = PMT × ((1+r)ⁿ − 1) / r, hvor PMT er det månedlige bidrag, r den månedlige rente og n antallet af måneder. Hvis du for eksempel sparer 1.100 kr om måneden med 8% om året fra 30 til 65 år, opsparer du ≈2.520.000 kr, hvoraf kun 462.000 kr er dine egne bidrag.

Hvilket afkast skal du bruge

Konservativt skal du bruge 5–8% om året for indlån og obligationer og 8–10% for afbalancerede langsigtede pensionsporteføljer. Aktiemarkederne har historisk givet omkring 10–12% om året, men med dybe fald undervejs. Til planlægning skal du bruge et scenario under gennemsnittet: Forventer du 10%, så regn med 7–8%. Tidligere afkast garanterer ikke fremtidigt.

Hvor meget kan du hæve om måneden

I tilstanden udbetalinger behandler beregneren din kapital som en annuitet: lige store ydelser i slutningen af hver måned, mens restbeløbet fortsat afkaster. For eksempel udbetaler en kapital på 360.000 kr ved 6% om året ≈2.580 kr om måneden i 20 år — i alt ≈619.000 kr, mere end startbeløbet, fordi resten fortsat arbejder. En hurtig tommelfingerregel er 4%-reglen: 720.000 kr i kapital giver cirka 2.400 kr om måneden i det første år, derefter reguleres beløbet med inflationen.

Beregningen er kun vejledende og ikke individuel investeringsrådgivning.

Frequently asked questions

Hvordan beregner jeg min pensionskapital?
Brug formlen for en annuitets fremtidige værdi: FV = PMT × ((1+r)ⁿ − 1) / r, hvor PMT er det månedlige bidrag, r den månedlige rente (årsrenten divideret med 12) og n antallet af måneder. Indtast dine tal i beregneren, så regner den med det samme.
Hvor meget bør jeg spare op til pension?
En almindelig tommelfingerregel er 10–15% af indkomsten gennem hele arbejdslivet. Til sammenligning: For at få 2.450 kr om måneden i 20 års udbetalinger ved 6% afkast af resten skal du have en kapital på ca. 342.000 kr; for at opbygge den til du er 65 med 8% afkast, start i en alder af 30 — ca. 149 kr om måneden — og i en alder af 45 — ca. 581 kr. Jo før du starter, jo mindre skal bidraget være.
Hvad er 4%-reglen?
Den siger, at du det første pensionsår kan hæve 4% af kapitalen og derefter løbende øge beløbet med inflationen — historisk har det holdt i mere end 30 år. Eksempel: 720.000 kr i kapital giver cirka 2.400 kr om måneden det første år. Det er en tommelfingerregel, ikke en garanti.
Hvilket afkast skal jeg regne med?
Konservativt 5–8% om året for indlån og kvalitetsobligationer, 8–10% for en afbalanceret portefølje og 10–12% for en aktietung portefølje — historisk. Planlæg med et scenario under gennemsnittet, og husk: Tidligere afkast garanterer ikke fremtidigt.
Indregner beregneren folkepension og inflation?
Nej. Alle beløb er nominelle penge uden inflation, og folkepensionen lægges ikke til — din forventede folkepension finder du i din pensionsoversigt og kan lægge til separat. For nutidige penge skal du bruge afkast minus inflation, for eksempel 8% − 4% = 4%.
Er det bedst at afdrage gæld eller investere?
Et dyrt lån er en garanteret «afkast»: at afbetale et kreditkort til 20% svarer til at tjene 20% uden risiko, så det kommer som regel først. Et billigt boliglån til 6–8% er et sværere valg. En fornuftig rækkefølge: nødpude → dyr gæld → investering.

Updated: Oct 23, 2026

Related calculators

Indlånsberegner
Beregn afkastet af et bankindlån: rente med månedlig eller daglig kapitalisering, slutsaldo, effektiv rente og en måned-for-måned-plan.
Renters rente-beregner
Se hvordan dine penge vokser: startbeløb, månedligt bidrag, løbetid og afkast. Et år-for-år-diagram deler resultatet i indskudt og tjent rente.
Lejeindtjeningsberegner
Beregn afkastet af en udlejet lejlighed: brutto- og nettoafkast om året, tilbagebetalingsperiode og sammenligning med et indlån til renten i dit land. Gratis.
Lægge-eller-købe-beregner
Beregn, om det er billigst at leje eller købe bolig: købers formue mod lejers opsparing efter 5, 10 og 20 år — med prisstigning, huslejestigning og indlånsrenter.
Ekstra afdrag eller indlån-beregner
Sammenlign ekstra afdrag på realkreditlånet med et indlån: sparet rente mod indlånsafkast. Beregneren viser, hvilken strategi vinder på din restløbetid.