Lejeindtjeningsberegner

Lejeindtjeningsberegneren svarer på udlejers og investors vigtigste spørgsmål: Hvor meget indbringer en udlejet lejlighed reelt, og hvad er bedst — at udleje den eller at sætte de samme penge i indlån? Indtast ejendommens pris, den månedlige husleje, udgifterne og indlånsrenten — beregneren viser, hvor meget husleje og indlån indbringer om året, brutto- og nettoafkastet og tilbagebetalingsperioden. Alle beregninger foregår på din enhed.

Sådan bruger du beregneren

Indtast fire tal: ejendommens pris, den månedlige husleje, de månedlige udgifter — forbrug, ejendomsskat, vedligeholdelse, reserve til tomgang og reparationer — og den indlånsrente, bankerne i dit land tilbyder lige nu. Resultatet: to beløb i penge — hvor meget huslejen indbringer om året netto, og hvor meget indlånet indbringer om året — en vurdering af, hvad der er bedst og med hvor meget, samt brutto- og nettoafkast og tilbagebetalingsperiode. Diagrammet nedenfor viser, hvordan indkomsten akkumuleres år for år, og hvornår ejendommen «er tjent hjem».

Brutto- og nettoafkast

Bruttoafkastet er den årlige husleje divideret med ejendommens pris, før fradrag af udgifter. Det viser den øvre grænse: I virkeligheden går en del af huslejen til forbrug, skat, vedligeholdelse og tomme måneder. Nettoafkastet tager højde for alt dette og viser, hvad der reelt bliver tilbage til dig. Eksempel: en lejlighed til 3.200.000 kr, husleje 16.000 kr om måneden, udgifter 2.400 kr — bruttoafkast 6% om året, netto 5%, tilbagebetaling på ca. 20 år.

Husleje eller indlån

Den klassiske sammenligning: ejendomme giver højere afkast end et indlån, men kræver investeringer og opmærksomhed; indlånet er passivt, men dets afkast svinger med centralbankens rente. Balancen varierer efter land: ved høje renter (Tyrkiet, Argentina) slår indlånet ofte huslejen, i lande med lave renter (Europa, USA) er huslejen normalt bedst. Beregneren viser forskellen i penge om året — f.eks. indbringer et indlån ved en gennemsnitlig rente på 2.5% 80.000 kr om året mod 163.200 kr i nettohusleje, en forskel på 83.200 kr. Indtast dine egne tal og land.

Hvor indlånsrenterne kommer fra

Renterne til sammenligning stammer fra Verdensbankens åbne data over indikatoren deposit interest rate — gennemsnitlige årlige renter på bankindlån. Dataene er officielle, men 1–2 år gamle: I perioder med hurtige renteændringer bør du tjekke bankernes aktuelle tilbud i dit land. For nogle lande uden statistik anvendes skøn.

Huslejestigning: hvorfor angive den

Huslejen står næsten aldrig stille: gennem årene stiger den sammen med priser og lønninger — i kontrakter hedder det indeksering, typisk 5–7% om året. Tager du den med, ændrer tilbagebetalingsbilledet sig mærkbart: Ved 7% huslejestigning om året er ejendommen tjent hjem flere år tidligere end ved «frossen» husleje. Feltet «Huslejestigning» bruger sammensat vækst: Hvert år stiger huslejen med den anførte procent af det allerede forhøjede beløb — som renters rente på et indlån. Hvis du planlægger uændret husleje, sæt 0.

Hvad beregneren ikke tager højde for

Beregningen er forenklet: Den tager ikke højde for stigning eller fald i selve ejendommens pris, skat af lejeindtægter (alt efter land fra 0% til over 20%), udgifter til første renovering og møbler, mæglergebyrer ved køb og ved lejersøgning eller slitage. Det reelle afkast afhænger af by, kvarter og kvaliteten af administrationen — beregneren giver et basisvurdering til at sammenligne muligheder.

Beregningen er kun vejledende og ikke individuel investeringsrådgivning.