Pulszone-beregner
Pulszone-beregneren beregner fem træningszoner med Karvonen-formlen — fra restitution til maksimal belastning. Indtast din alder og din hvilepuls, så får du din maksimalpuls, intervallet til fedtforbrænding og målpulser til træning med forskellig intensitet. Hvis du også indtaster din nuværende puls, viser beregneren, hvilken zone du er i lige nu. Alle beregninger foregår på din enhed.
Sådan bruger du beregneren
Udfyld to obligatoriske felter. Alderen bruges til at estimere maksimalpulsen med formlen «220 minus alder». Mål din hvilepuls om morgenen, stadig i sengen, inden du står op: læg to fingre på halsen ved siden af strubehovedet eller på indersiden af håndleddet, tælg slagene i 30 sekunder, og gang med 2. Bedst er at gennemsnitte tre morgener i træk. Det tredje felt — din puls lige nu — kan stå på nul; så viser beregneren kun zonerne. Hvis du indtaster din puls under eller lige efter træning, vises dommen «du er i zone N».
De fem pulszoner
Zonerne tælles fra hjertefrekvensreserven — forskellen mellem maksimalpuls og hvilepuls. Hver zone svarer til et træningsmål:
| Zone | Navn | Hjertefrekvensreserve | Mål |
|---|---|---|---|
| 1 | Restitution | 50–60% | Meget let anstrengelse: opvarmning, restitution, gang |
| 2 | Fedtforbrænding | 60–70% | Hovedzone for fedtforbrænding; kan holdes længe |
| 3 | Aerob | 70–80% | Udvolder udholdenhed og hjerte-kar-systemet |
| 4 | Anaerob | 80–90% | Hastighed og kraft; mælkesyre samler sig hurtigt |
| 5 | Maksimal | 90–100% | Maksimal anstrengelse i meget korte intervaller; kun for trænede |
Karvonen mod «220 minus alder»
Den klassiske formel «220 minus alder» giver kun maksimalpulsen — med en spredning på cirka ±10–12 slag fra person til person. Karvonen-formlen er mere brugbar til træning, fordi den via hvilepulsen tager højde for din individuelle form: pulsen i zonen = hvilepuls + (maksimalpuls − hvilepuls) × zoneandel. Eksempel: alder 30, hvilepuls 65. Maksimum ≈ 190, reserve = 125. Fedtforbrændingszone (60–70%): 65 + 125×0,6 = 140 … 65 + 125×0,7 = 153 slag i minuttet. Var hvilepulsen 80, ville intervallet rykke op til 146–157 — derfor passer en generel tabel «for alle» ofte ikke.
Sådan måler du din hvilepuls
Det bedste tidspunkt er om morgenen, lige efter du vågner, inden du står op af sengen. Læg pegefingeren og langfingeren på halsen ved siden af strubehovedet (under kæben) eller på håndleddet lige under tommelfingeren. Tryk let, til du mærker pulsen. Tælg slagene i 30 sekunder, og gang med 2 — det er mere præcist end at tælle et helt minut (pulsen kan nå at falde undervejs). Gentag tre morgener i træk, og tag gennemsnittet. De fleste voksne har en hvilepuls på 60–80 slag/min; hos trænede er den lavere, fordi hjertet pumper blodet mere effektivt.
Modelgrænser
Beregningen er vejledende. Formlen «220 minus alder» er et gennemsnit: hos nogle afviger maksimalpulsen med 10–15 slag op eller ned, og den påvirkes af gener, medicin (fx sænker betablokkere pulsen) og kroniske sygdomme. Hvilepulsen svinger med søvn, stress, koffein og sygdom. Brystbånd er mere præcise end armbåndsure og fingertælling. Hvis du har forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, er gravid, eller ikke har trænet længe — aftal belastningen med din læge, og brug beregneren som et udgangspunkt for en samtale, ikke som en ordination.
Beregningen er kun til information og er ikke en medicinsk anbefaling.
Frequently asked questions
Updated: Oct 28, 2026